Gloriosa Rothschildiana er et klatrende medlem af liljefamilien som stammer fra Syd Afrika.
Disse specielle meget smukke liljeblomster er op til 15 cm i diameter og blomstrer i smukke rød/gule klare farver.
Den bliver op til 3 meter høj så den behøver et espalier at vokse i.
Klatreliljen er en eksotisk slyngplante til det lunt voksested evt. i drivhus, orangeri eller vinterhave.
Planten vokser meget hurtigt og skal have noget at klatre op af. Ranker på veludviklede planter kan nå en højde af 300 cm.
Foretrækker en muldrig jord, som må ikke tørre ud.
Blomsterne er meget velegnet til buketter og blomsterdekorationer.
Bladene er smalle og ender i en slyngtråd, som de bruger til at holde sig fast i espalieret med.
De slanke rodknolde skal lægges vandret i jorden og så dybt, at der er 5 cm jord oven på. Plantes først når jordtemperaturen er over 10 grader. Har man mulighed herfor, kan de med fordel startes op i krukke indendørs.
Sent på sommeren visner toppen ned og klippes af. Herefter opbevares knoldene liggende i spagnum, ved 12-15 grader, omtrent som georgineknolde.
Vokser også fint i større krukker, som så må tages ind i et køligt rum om vinteren.